Hvad får du med Varme+?
Med Varme+ lejer du en fjernvarmeunit af os og sparer dermed de 25-30.000 kr., som et nyt anlæg typisk koster. Du undgår samtidig unødvendige regninger til service og reparation af din fjernvarmeunit. Det sørger vi nemlig for.
Når vi installerer en fjernvarmeunit hos dig
- Vi nedtager og bortskaffer det gamle varmeforsyningsanlæg. Det gælder også el-, olie-. fastbrændsels- og gasanlæg.
- Vi installerer en moderne fjernvarmeunit. I forbindelse med installationen tester og indregulerer vi alle installationer, der har med varme og varmt vand at gøre.
- Vi ejer og vedligeholder fjernvarmeunitten og er forpligtet til at sikre, at anlægget er fuldt funktionsdygtigt og lovligt. Vi sørger også for udskiftning af hele eller dele af fjernvarmeunitten, hvis det er nødvendigt.
Vi reparerer og servicerer
- Vi vedligeholder og reparerer ved nedbrud eller fejl på fjernvarmeunitten inden for vores åbningstid: Mandag til torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-14
- Fjernvarmens Serviceordning er en del af din Varme+ abonnement. Det betyder, at:
- hvert 2. år får fjernvarmeinstallationen et vedligeholdelseseftersyn.
- hvert 6. år får fjernvarmeinstallationen et hovedeftersyn. Her efterser, tester og indreguleres de øvrige installationer, der har med varme og varmt brugsvand at gøre.
- du får grundig vejledning i, hvad du selv kan gøre for at spare på forbruget i din bolig uden at du går på kompromis med komforten.