Behandling af persondata

1. Indledning

Vores persondatapolitik har til formål at oplyse dig om, hvordan Aalborg Forsyning A/S behandler dine person-oplysninger. Vi behandler dine personoplysninger under et højt sikkerhedsniveau bestående af en række tekni-ske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger og udelukkende til de formål, der er nødvendige - bl.a. for, at vi kan opfylde aftale om levering af forsyning til dig og til administrationen af dit kundeforhold hos os.

Nedenfor kan du læse mere om, hvilke personoplysninger vi behandler, hvorfor og hvordan vi behandler dem.

 

2. Vi er dataansvarlige

Aalborg Forsyning A/S og tilhørende datterselskaber er dataansvarlige, herunder Nordjyllandsværket A/S, Aal-borg Decentrale Værker A/S, Aalborg Varme A/S, Aalborg Energicenter A/S, Aalborg Service A/S, Norbis A/S, Aalborg Fjernkøling A/S, Aalborg Bygas A/S, Aalborg Vand A/S, Vand Entreprise A/S og Aalborg Kloak A/S.

På vegne af alle selskaber i Aalborg Forsyning A/S behandler Aalborg Service A/S oplysninger om kunder, borgere og samarbejdspartnere. Aalborg Service A/S sørger derfor for at give oplysningerne samt henvendelser vedrørende personoplysninger videre til de rette selskaber, når det er nødvendigt. Aalborg Service A/S er den fællesadministrative enhed for hele Aalborg Forsyning A/S.

 

2.1 Kontaktoplysninger

Navn: Aalborg Service A/S

Adresse: Nefovej 50, Stae, 9310 Vodskov

CVR: 33 16 46 10

Telefonnummer: +45 9982 8299

E-mail: aalborgforsyning@aalborgforsyning.dk

 

3. Kategorier af personoplysninger

Aalborg Service A/S behandler de oplysninger, der er nødvendige for de enkelte selskaber. Afhængigt af dit aftaleforhold med os, kan det dreje sig om følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Eventuelt CVR/CPR-nummer
  • Målernummer/installationsnummer
  • Kundenummer
  • Ejendomsnummer
  • Billeder af målere og relevante installationer
  • Forbrugsdata til brug for afregning
  • Målerdata
  • Oplysninger om betalinger, restancer eller inkasso
  • Eventuelle mails og korrespondance med kunder, herunder registreringer af relevante forhold i telefon-samtale
  • Eventuelle oplysninger om flytning, konkurs og dødsfald
  • GPS-koordinater på måleren

Fortrolige oplysninger

Vi behandler fortrolige personoplysninger såsom CPR-nr., betalingsforhold, forbrugsdata, hemmelig adresse og telefonnummer.

 

4. Formål og retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger

I forbindelse med levering af forsyningsydelse, administration af dit kundeforhold samt håndtering af henvendelser, behandler vi oplysninger om dig på følgende grundlag:

4.1 Levering af forsyningsydelse

Vi behandler oplysninger med henblik på opfyldelse af forsyningspligten. Behandlingsgrundlaget hertil er en retlig forpligtigelse, jf. databeskyttelsesforordningens. art 6, stk. 1, litra c.

Vi behandler oplysninger i forbindelse med opfyldelse af vores aftale med dig om levering af forsyningsydelser (bygas, fjernkøl og fjernvarme) og aftale om Fjernvarmens Serviceordning. Retsgrundlaget for vores behandling er databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b.

Vi behandler måleroplysninger for at driftsoptimere vores ydelser, undgå lækager samt sænke energiforbruget til gavn for miljøet og klimaet. Hjemlen hertil er databeskyttelsesforordningen er artikel 6, stk. 1, litra e og f.

4.2 Administration af kundeforhold

Hvis du giver dit specifikke samtykke til det, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, kan Aalborg Service A/S bl.a. sende serviceinformationer pr. SMS, nyhedsbreve pr. mail, henvendelser til din e-boks og udbetalinger til din Nem-Konto.

Desuden kan vi være forpligtede til at behandle personoplysninger om dig i henhold til andre specifikke love, herunder offentlighedsloven, miljøoplysningsloven og databeskyttelsesforordningen og -loven.

Ved inddrivelse af gæld behandler vi dit CPR-nr. Behandlingsgrundlaget hertil er Lovbekendtgørelse 2022-01-07 nr. 6 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 1 b og § 2, stk. 9 og 10.

4.3 Administration af henvendelser

Når du retter henvendelse til os pr. mail, via vores hjemmeside eller de sociale medier, behandler vi de person-oplysninger, der fremgår af din henvendelse.

Kontakter du os fx på Facebook, kan vi, via Facebook, se oplysninger om dig. Det kan fx være dit navn og profilbillede samt din kommentar til os. De oplysninger, vi kan se, afhænger dog af dine privatindstillinger på Facebook.

Hvis du henvender dig via vores kontaktformular eller chatfunktionen på vores hjemmeside, behandler vi de personoplysninger du opgiver, fx navn og e-mail samt det henvendelsen drejer sig om.

Når du ringer til os, noterer vi dit navn og formålet med henvendelsen, hvis det er relevant. Dette gør vi for at have mulighed for at følge op på samtalen samt for at kunne dokumentere de henvendelser, vi modtager fra vores kunder.

Vi opfordrer dig til, at du aldrig sender os følsomme eller fortrolige personoplysninger via Facebook, Insta-gram, LinkedIn, pr. mail eller vores hjemmeside, fx CPR-nr., kontooplysninger eller helbredsforhold.

 

5. Videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver kun dine personoplysninger til samarbejdspartnere eller leverandører, såfremt vi enten er forpligtet hertil via lovgivning, eller til vores leverandører i det omfang, hvor det er nødvendigt og relevant for at varetage dit kundeforhold.

I de tilfælde, hvor vi overlader dine personoplysninger til samarbejdspartnere eller leverandører, indgår vi altid et aftalegrundlag i form af en databehandleaftale eller fortrolighedsaftale, hvor det er nødvendigt. Alle samar-bejdspartnere og leverandører, som vi indgår aftaler med, er ligeledes forpligtede til at overholde gældende persondatalovgivning.

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til kommerciel markedsføring af produkter m.m.

 

6. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Vi overfører som udgangspunkt ikke personoplysninger til tredjelande uden for EU. Hvis vi undtagelsesvis overfører personoplysninger til tredjelande, sikrer vi, at behandlingen af dine personoplysninger overholder databeskyttelsesforordningen og -loven.


7. Hvor har vi dine personoplysninger fra?

Vi indsamler som udgangspunkt personoplysninger fra dig selv, men vi får også personoplysninger fra f.eks. målerselskaber. Vi kan også modtage oplysninger fra offentlige myndigheder, ejendomsmæglere mv.

 

8. Opbevaring af dine personoplysninger

Dine personoplysninger opbevares som udgangspunkt i løbende kalenderår plus 5 år efter kundeforholdets ophør. Det kan dog være nødvendigt af hensyn til at opfylde vores forpligtelser over for dig som kunde, og/eller for opfyldelse af relevant lovgivning, herunder særligt bogføringslovens regler om opbevaring af dine personoplysninger i længere tid end 5 år.

Desuden opbevarer vi dine oplysninger i længere tid, hvis det er nødvendigt for at fastlægge et retskrav eller lignende.

 

9. Retten til at trække samtykke tilbage

Vi anvender som udgangspunkt ikke samtykke i forbindelse med levering af forsyningsydelser til dig.

Hvis du har givet samtykke til behandling af dine personoplysninger som f. eks CPR nr., har du til enhver tid ret til at trække dette samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der frem-går af punkt 2.1 En tilbagetrækning vil ikke påvirke behandlingen baseret på samtykket før tilbagetrækningen.

 

10. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har som udgangspunkt ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har som udgangspunkt ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for indtræden af vores generelle slettefrister.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit sam-tykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Ret til ikke at være genstand for automatiske afgørelser, herunder profilering

Vi gør ikke brug af automatiske afgørelser eller profilering. 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

 

11. Klage til Datatilsynet

Du bør altid først rette henvendelse til os som dataansvarlige, såfremt du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger.

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen