Brug den rigtige mængde sæbe
Vandets hårdhed afhænger af indholdet af calcium og magnesium. Et højt indhold giver hårdt vand og et mindre indhold giver blødt vand. Jo hårdere vandet er, desto mere sæbe skal du bruge i opvaskemaskinen og vaskemaskinen.
Forskellen på hårdt vand kontra blødt vand er defineret i nogle intervaller målt i °dH (tyske hårdhedsgrader).
Intervallerne i de tyske hårdhedsgrader:
- Meget blødt = 0 - 4 °dH
- Blødt vand = 4 - 8 °dH
- Middelhårdt = 8 – 12 °dH
- Temmelig hårdt = 12 – 18 °dH
- Hårdt = 18 - 24 °dH
- Meget hårdt = 24 - 30 °dH
- Særdeles hårdt = mere end 30 °dH