Jobbet
Afdelingen består af dedikerede og selvkørende medarbejdere, der tager ansvar for analysearbejdet og værdsætter faglig sparring og udvikling. Stemningen er afslappet, men seriøs, og der lægges vægt på at levere kvalitet hvad angår analyser, rapportering, økonomi etc.
I laboratoriet vil du komme til at arbejde med de nyeste teknologier og maskiner og fagligt stærke kolleger, der sætter en ære i kvalitet og løbende udvikling.
Afhængig af baggrund og erfaring vil du få oplæring i analysemetoderne.
Laborantteamet er ansvarligt for de daglige driftsanalyser fra kraftværket og fra eksterne kunder, på vand- /dampsystemer, afsvovlningsanlæg samt olieanalyser. Vi sikrer, at opgaver og projekter udføres i overensstemmelse med gældende aftaler og til tiden.
I en hverdag præget af stort ansvar og selvstændighed vil dine arbejdsopgaver bla. være:
• ICP, IC, GC og KF analyser
• Analyse af:
o Vand-/dampsystemer
o Prøver fra afsvovlningsanlæg
o Olier (smøre-/gearolie, smørefedt og transformerolie)
• Kommunikation og koordinering internt med driften, med eksterne kunder og andre samarbejdspartnere
• Udvikling, planlægning, gennemførsel, dokumentation og afrapportering af analyseresultater
Om dig
• Uddannet industrilaborant
• Evt. kendskab til ICP og IC-analyser
• Gerne nogle års erfaring
• Godt kendskab til Microsoft Office og i øvrigt positivt interesseret i IT, ny teknologi, metoder og processer
• Som person struktureret, ansvarsbevidst, flittig og handlekraftig selvstarter
• Du er fleksibel, og du har forståelse for, hvad der skaber værdi og er villig til at yde en ekstra indsats, når der er behov for det
• Du har gode samarbejdsevner og et godt humør
• Trives med at arbejde selvstændigt såvel som i team
• Nysgerrighed på faget og lyst til at lære nyt og løbende højne sine kompetencer
Det helt overordnede mål er stabil drift og tilfredse kunder i laboratoriet. For at få succes i jobbet er det afgørende, at du kan skabe resultater sammen med andre. Der lægges vægt på sparring og udvikling. Du lytter til erfaring, men kan også bidrage med nye vinkler og ideer til struktur og processer. Dialog og engagement er en drivkraft for dig, og der er en naturlig respekt omkring dig og din faglighed.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Ansøgningsfrist 25. maj, dog afholdes samtaler løbende med henblik på ansættelse hurtigst muligt.
Vi forbeholder os retten til at fjerne jobannoncen, hvis vi inden ansøgningsfristen har fundet rette kandidat.
Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Karen Marie Olsen på +45 2787 5773
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning". Her udfylder du den formular, som kommer frem samt vedhæfter ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante bilag.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.