Landmåler til barselsvikariat

Aalborg Forsyning søger barselsvikar som landmåler til at lave brøndrapporter, opmåling af brønde, lave nivellementer mv. 

Jobbet

Jobbet består hovedsageligt af udarbejdelse af brøndrapporter, opmåling af brønde, nivellering af fikspunkter mv. Desuden vil du blive sendt ud på diverse påvisnings- og afsætningsopgaver.
Arbejdsopgaverne er fordelt over hele kommunen, og i løbet af en arbejdsdag kan du blive sendt ud på flere forskellige opgaver. Nogle gange kører du alene ud på opgaverne, og af samme årsag er det et krav at have kørekort til personbil.
Afsætning og påvisning foregår med et GPS-instrument, og det er en fordel hvis du har erfaring med GPS-instrumenter.
Vi søger hovedsageligt en kort- og landmålingstekniker eller en teknisk designer, da jobbet bl.a. består af teknisk måling. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at lave brøndrapporter, opmåling med totalstation, og lave nivellementer.
Du kommer til at indgå i et team bestående af tre fastansatte, og vort nye kontor er beliggende på Gasværksvej 28, Aalborg.
 

Om dig

Vi ser gerne, at du er:
  • Kort- og landmålingstekniker eller teknisk designer
  • Selvstændig, da du er ude på mange opgaver alene
  • Frisk på forskellige og varierende udendørs opgaver
  • Interesseret i opmåling 
Derudover er det et krav at du har kørekort til personbil, og trives med at køre bil.


Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. 

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset fra d.1-4-2025 til d.1-9-2025.

Ansøgningsfristen er d. 15-2-2025, med henblik på ansættelse fra d.1-4-2025.


Interesseret?

Hvis du har nogle spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Ole Fristrup på mail: ole.fristrup@aalborgforsyning.dk eller på mobilnr.: 2520 4857.

Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

  • Ansøgningsfrist:
    15-02-2025 23:59
  • Ugentlig arbejdstid:
    Fuldtid
  • Lokation:
    Gasværksvej 28 9000 Aalborg
  • Job område:
    Administration og sagsbehandling
  • Kontaktperson:
    Ole Fristrup

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen