Fra radio og landkort til iPad

Henrik har de sidste seksogtredive år arbejdet med fjernvarme - en spændende udviklingsrejse, hvor der løbende er blevet skruet op for nye muligheder og kompetencer.

Aldrig kolde fødder

Henrik er én af de medarbejdere, der snart kan prale af at have arbejdet fyrre år i fjernvarmebranchen.

”Jeg startede i 1986 som arbejdsmand, hvor jeg kørte rundt i gaderne og tog afbrydelser på ledningsnettet. Sidste år skiftede jeg afdeling. I dag kører jeg rundt som montør og besøger kunder, som skal udnytte deres varme bedre”

Henrik har løbende haft mulighed for at udvikle sig og tillære sig nye kompetencer, der ruster ham til det job, han har i dag. Henrik tilrettelægger selv sin arbejdsdag og beskriver den som spændende og varierende – og en vigtig årsag til, at han stadig er vild i varmen.

Teamspirit

For Henrik er det vigtigt, at der er god mulighed for at sparre med hinanden, og det er noget, de kan i det team, han er en del af. De ni kollegaer har forskellige fagligheder, så der er altid en kollega, der kan hjælpe.

”Der er et godt samarbejde i teamet, og vi er gode til at fejre hinanden – og sparre. Førhen var det mig, der var den unge, der havde brug for hjælp. Nu er jeg én af dem, som nye medarbejdere går til,” fortæller Henrik med et smil på læben.

"Der er et godt samarbejde i teamet, og vi er gode til at fejre hinanden – og sparre. Førhen var det mig, der var den unge, der havde brug for hjælp. Nu er jeg én af dem, som nye medarbejdere går til"
Citat: Henrik Ettrup Jørgensen

En udviklingsrejse

”Der er sket store teknologiske fremskridt, imens jeg har været ansat – især den måde, som vi kommunikerer på. Vi brugte Storno-radioer til at kommunikere med hinanden og kort til at finde fjernvarmeledningsnettet, da jeg startede. I dag foregår alt på en iPad. Det beskriver meget godt min egen og arbejdspladsens udvikling,” siger Henrik og griner.

Der sker meget i disse år med omstillingen af fjernvarmen, og det er noget, som Henrik tænker meget over.

”Det betyder ret meget for mig, at det er noget, som Aalborg Forsyning vægter højt, og så er det en stor del af mit daglige arbejde. Det er vigtigt, at vi udnytter energien inde i huset, så den ikke går til spilde ude i vejen,” slutter Henrik og gør klar til dagens næste kundebesøg.

Relaterede emner

Se vores ledige stillinger

Bliv en del af holdet og kom med på rejsen mod fremtidens forsyning. 

Dan Oxbøl medarbejderportræt

Jobbet giver Dan et ekstra kick i hverdagen

Dan er udbudsjurist hos Aalborg Forsyning. Han elsker, at der ikke er to arbejdsdage, der er ens.

Watts – Din energiassistent

Karrieudvikling - find din egen plads

Vi investerer løbende i vores medarbejderes kompetencer, fordi høj faglighed er værdifuld.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen