Moms på renovation
Skattestyrelsen har tabt en sag om opkrævning af moms på renovationsafgifter, og tidsfristen for Skattestyrelsen til at indbringe afgørelsen for domstolene udløb den 21. januar 2021.
Skattestyrelsen meddelte efterfølgende, at den ville udsende et styresignal, der beskriver hvordan Aalborg Kommune skal håndtere renovationsafgifterne fremadrettet og giver kommunen mulighed for at søge om tilbagebetaling af den for meget indbetalte moms.
Aalborg Kommune forventer således, at alle spørgsmål om momshåndtering, hhv. fremadrettet og bagudrettet, vil blive besvaret i Skattestyrelsens styresignal.
Vi afventer derfor fortsat udmeldingen fra Skattestyrelsen, før vi kan håndtere momsproblematikken.