Håndtering af varmeinstallationer ved nedrivning og ombygning

Kontakt os altid, inden du går i gang med nedrivningen eller ombygningen af dit hus. Vi giver dig her et overblik over, hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis du overvejer at lukke for varmen. 

Hvad skal du gøre?

  • Luk ikke for fjernvarmen i vinterperioden
    I forbindelse med renovering eller ombygning i vinterperioden er det vigtigt, at du ikke lukker for varmen uden at have installeret et omløb på stikledningen. En renovering eller ombygning af dit hus kan nemlig hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis der mangler et omløb og rørene derfor frostsprænger. Det er nemlig dit ansvar, hvis der sker skade på dine installationer.

    Et omløb sikrer, at der opretholdes en bestemt minimumstemperatur i rørene, så de ikke frostsprænger i vinterperioden.
  • Kontakt os inden du starter
    Kontakt os altid, inden du går i gang med nedrivningen eller ombygningen af dit hus. 

Hvad gør vi som forsyning?

  • Vi installerer omløb på stikledningen
    Vi kan hjælpe dig med at få installeret et omløb på din stikledning
  • Vi hjælper dig med vurdering af mulighed for leveringspause 
    Det er muligt at aftale leveringspause i forbindelse med renovering, ombygning el.lign. Hvis du ønsker at pause leveringen af fjernvarme, skal din måler være afmonteret i mindst seks måneder, og monteret igen senest et år efter afmontering. Leveringspause betyder, at faste bidrag (abonnement, effekt og evt. kraftvarmetillæg) stilles i bero. Vi vurderer sammen med dig, om de faste bidrag bør sættes i bero.
Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen