Folketinget vedtog i august 2022, at de kommunale renovationsvirksomheder skal selskabsgøres.
Aalborg Byråd vedtog den 13. november 2023, at Aalborg Renovation skal udskilles fra Aalborg Forsyning. Det betød at Renovation overgik til Nordværk den 1. januar 2024.
Virksomhedsoverdragelsen kommer ikke til at betyde noget for dig i forhold til tømninger, genbrugspladser og afhentning af forskellige typer affald, men du vil opleve, at 2024 bliver et overgangsår, hvor både Nordværk og Aalborg Forsyning er involveret i kontakten til dig.
Affaldssiderne her på aalborgforsyning.dk bliver i løbet af 2024 flyttet over på Nordværks hjemmeside.
Fra den 1. januar 2025 overgår afregningen af affaldsydelser til Nordværk. Det betyder, at det fremover bliver Nordværk, du modtager regninger fra.
I løbet af 2024 vil du modtage et velkomstbrev fra Nordværk med dit nye kundenummer og aktiveringskode, som du skal bruge for at tilmelde dig en ny betalingsaftale.
Telefonnummer Kundeservice (tømninger, containere, poser m.fl.): 9815 6566
Telefonnummer Kundeservice (regninger): 9982 8299
Mail Kundeservice: aalborg@nordvaerk.dk
Adresse: Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst
Regulativer for affald findes på Energistyrelsens portal NSTAR (vælg 'PDF' ved Aalborg Kommune fra listen)
Den kommunale affaldsplan: "Aalborg uden affald" findes på Aalborg kommunes hjemmeside
Se Renovations områdeafgrænsning i Aalborg Kommune i forhold Land, Tætby, Øvrige by og Sommerhusområder
Er du løbet tør for poser til dit restaffald? Så bestil flere hos os, så du kan emballere dit affald ordentlig, inden du smider det i containeren.
Er låget eller hjulet på din container gået i stykker? Bestil reparation uden beregning, så du kan bruge din container igen.
Kom affaldet i en sæk, og bestil en ekstra afhentning, så tager vi det med på din normale tømningsdag.