Dit ansvar som ansøger af sprinklerstik 

I forbindelse med ansøgning om sprinklerstik er du som ansøger selv ansvarlig for at afklare disse forhold:

  • Ringforbindelse eller reservoir
    Ved sprinklerstik skal den offentlige ledning være ringforbundet – ellers skal der etableres reservoir på ejendommen. Ønsket dimension skal være en dimension mindre end den eksisterende ringforbindelse.
  • Eksisterende ledningsdimension og placering
    Hvis du ikke har oplysningerne, kan vi kan oplyse om eksisterende ledningsdimensioner og placering.
  • Dimensionering
    Ansøger har selv ansvaret for dimensionering og skal være opmærksom på, om den nødvendige ydelse og tilstrækkeligt tryk er til stede. Efter aftale med os, som lukker relevante ventiler, kan ansøger selv foretage en ydelsesmåling på nærliggende brandstandere.
  • Afspærringsmulighed
    Ved sprinklerstik skal der installeres afspærringsmulighed (kvartérventiler) på hver side af stikket. Ventilernes størrelse afhænger af forsyningsledningernes dimension.
  • Godkendelse
    Sprinklerinstallationen skal godkendes af et akkrediteret brand- og sikringsteknisk selskab.
  • Måling af forbrug
    Er der mere end 5 m fra anboringen på forsyningsledningen til bygning, skal der være et målt forbrug på ledningen (fx fra en toiletgruppe). Herved forhindres stillestående vand i ledningen.
  • Kombineret forbrugs- og sprinklerstik
    Kombineret forbrugs- og sprinklerstik må kun bruges til specielle boligformål, for eksempel til plejeboliger, samt til trappesprinkling.
  • Tågesprinkling
    Vi gør opmærksom på mulighed for tågesprinkling.
  • Frostvæske
    Hvis der blandes frostvæske i vandet til sprinkleranlægget, skal dette forinden godkendes hos Bygningsinspektoratet.
Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen