Fjernkøling
Vi tilbyder fjernkøling til erhvervskunder, som ønsker en køling, der er driftssikker og pladsbesparende. I får samtidig et kølingssystem, som er fri for støj, vibrationer og kemikalier.
Vi tilbyder fjernkøling til erhvervskunder, som ønsker en køling, der er driftssikker og pladsbesparende. I får samtidig et kølingssystem, som er fri for støj, vibrationer og kemikalier.
Vi skal levere fjernkøling til det nye universitetshospital i Aalborg Øst. Samtidig får andre virksomheder og institutioner i Aalborg Øst mulighed for at få fjernkøling. Vi er desuden pt. i gang med at udbrede fjernkøling til endnu flere områder i Aalborg – f.eks. i City Syd. På kortet nedenfor kan du se potentielle fjernkøleområder. Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere.
Fjernkøling bruges til at levere kulde og nedkøling til eksempelvis aircondition, maskiner og servere, hvorfor det kan erstatte traditionelle lokale køleanlæg. Fjernkøling følger præcis de samme principper, som vi kender det fra fjernvarme. Det betyder, at produktionen af køling sker centralt ved Aalborg Forsyning.
Produktionen af køling kan komme fra en naturlig kølekilde som f.eks. søer, Limfjorden eller grundvand. I områder, hvor det ikke er muligt at drage nytte af en naturlig kølekilde, kan produktionen af køling ske med en varmepumpe, hvor varmen der genereres fra produktionen af fjernkøling bliver genanvendt som fjernvarme til opvarmning af bygninger i Aalborg.
Se eksempel på fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital til venstre.
Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en uforpligtende snak om fjernkøling.
Vi har konsulenter, som rådgiver specifikt om fjernkøling.