Afhentning af affald i snevejret

Grundet vejrsituationen i starten af december og tryk på snerydning – især på de mindre veje – i Aalborg Kommune var det ikke  alle adresser, som vores chauffører og biler kunne komme sikkert frem til.

Opdateret 03.12.2021

Vores chauffører gør alt, hvad de kan for at komme ud til alle adresser på dagens rute og tømme mest muligt affald. Men desværre oplevede vi i går, at det langt fra er alle veje og adresser, vi kan komme frem til - eller hente containeren på en sikker måde. 

Vi prioriterer tømning af restaffaldscontaineren og containeren til plast/metal og pap/papir - ikke haveaffald
Vi har fortsat omrokeret mandskabet, så vi kan prioritere afhentning af restaffald samt plast/metal og pap/papir hos de enfamiliehuse, der skal have afhentet i dag. Det betyder samtidig, at vi ikke afhenter haveaffald hos de enfamiliehuse, der skulle have haft tømt i dag. Vi beklager, hvis I allerede har sat jeres container frem, men håber på jeres forståelse.

Har du ikke fået tømt dit affald den 2. eller 3. december?
Har vi ikke kunne nå frem til din adresse i går eller i dag, kan du ved næste planlagte tømning stille dit ekstra affald frem i en sæk – det gælder både restaffald og plast/metal og pap/papir. Du er også meget velkommen til at besøge os på genbrugspladserne, hvor du kan aflevere dit haveaffald.

Du kan holde dig opdateret her på siden, hvis det er ændringer i tømningen for næste uge.

Tak for forståelsen. Vi håber, at du vil tage godt imod vores skraldemænd ude på ruterne – og har sikret god adgang frem til din container.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen